Kære venner og forbedere, oktober 2025

Efter en uge på KISC (Kathmandu International Study Centre) vil jeg kort opdatere jer og dele mine første indtryk fra mit nye liv i Nepal.

Skolens ledelse har taget rigtig godt imod mig. Jeg blev mødt i lufthavnen og inviteret hjem til en af mine nye kollegaer. Efter tre nætter som gæst kunne jeg flytte ind i min nye lejlighed, som de havde fundet til mig under 500 meter fra skolen.

Nu da regntiden er forbi – og inden luftkvaliteten bliver dårligere og der kommer flere skyer – kan jeg hver dag se sneklædte tinder fra mine vinduer. Jeg har mere plads, end jeg nogensinde har haft, og med god hjælp fra kollegaer har jeg både en stue, et soveværelse og et efterhånden veludstyret køkken. Jeg har bestilt en hylde til køkkenbordet, så den kommer op i en bedre arbejdshøjde. Snedkeren, der holder til lige over vejen, har også lovet at levere seks spisestuestole i løbet af ugen.

Jeg håber også at få møbler i stuen og gerne en cykel, så jeg kan komme ud i naturen. 20 minutter sydpå med bussen er der gode gåture, og det er helt underligt at se, at der nu er veje de steder, hvor mine søskende og jeg kun kunne komme frem via smalle skovstier, da vi gik i skole her i dalen.

Der er mange nye informationer om ting og systemer, jeg skal sættes ind i (og sætte mig ind i). Skolen virker til at køre rigtig godt og har gjort det de sidste 18 måneder med en fungerende leder. Det er overvældende gentagne gange at høre, at jeg er svar på bøn. Et af bestyrelsesmedlemmerne skulle bruge et billede sammen med mig til deres kontakter i Australien. ‘De har bedt om en ny leder i over et år,’ fortalte hun, ‘og siden det blev annonceret, at jeg var blevet ansat, har de bedt for mig.’

Min bøn er, at jeg sammen med skolens øvrige medarbejdere kan være en velsignelse for familierne til de 217 elever fra over tyve forskellige lande, der går på skolen. Fredag morgen var forældrene inviteret til at møde mig og spise donuts.

Mandag morgen var der fælles morgensang, hvor jeg blev præsenteret for hele skolen og fik den

traditionelle nepalesiske velkomst med både blomster og tørklæde. De var alle søde til at gøre sig umage med at udtale Vestergaard på dansk. Jeg skal vænne mig til et noget mere distanceret forhold til børnene, end jeg er vant til fra Bangladesh, hvor både børn og voksne kaldte mig Uncle Christian.

Jeg nød velkomstdansen og lovsangen, både til morgenandagten og især ved indledningen til lærermødet, hvor de havde bedt nogle af de ældste elever om at lede. Her på KISC er der mere frimodighed omkring kristen tro. For mig er der grund til lovsang. Det er en gave, at jeg har fået lov til at få et nyt arbejde, og at I alle fortsat vil være med.

Billedet her er fra venstre, leder af Secondary School og derefter administrationen, efter mig er det leder af KISC Equip vores skoleudviklingsarbejde og derefter leder af Primary School.

Situationen her i Nepal er rolig i disse dage hvor de fleste fejrer vigtige hinduistiske højtider. Vi forbereder os på alle eventualiteter efter helligdagene, og planen er, at hvis der kommer uroligheder igen, kan vi starte online med det samme. Bed om fred og god ledelse i landet.

Kærlig hilsen,

Christian Vestergaard

Nepal