Kære venner og forbedere!

Først et forsinket glædelig påske. Her i Kathmandu fejrer de kristne Kristi opstandelse med optog gennem byen og (i år) en fællesgudstjeneste på det nationale stadium. Jeg havde hørt at en del kirker skulle mødes foran zoologisk have og gå de knap tre kilometer sammen. 

Det var festligt, specielt efter jeg traf en af vore elever og hans forældre i optoget. Jeg havde fået besked på ikke at ‘se ud som om jeg er en leder i en kirke’ og holdt mig pænt allerbagerst … lige foran det næste banner, som repræsenterede endnu en menighed i optoget! Da vi kom til stadion og en journalist ville stille mig et spørgsmål, blev han venligt men bestemt afvist af begge min elevs forældre. Jeg nød at sidde på en anonym tilskuerplads og se det hele, lige fra nationalsangen til lige efter talen, jeg forstod naturligvis ikke så meget, men det var ikke fordi det var vanskeligt at høre.

I Bangladesh er det ti år siden de kristne fik lov til at samles foran parlamentet i Dhaka påskemorgen. Det har været for farligt siden! Her var der omkring 20.000. Der er religionsfrihed i Nepal også selvom der er en gruppe med større frihed end resten. For udlændinge er der stor opmærksomhed omkring alt vi gør.

Sproget giver en del udfordringer, der er rigtig mange ord der er næsten ens på bangla og nepali, et sted mellem 40 og 60% tror jeg, samtidig er der der ord der betyder noget helt andet. f.eks. er ‘mati’ jord på bangla og op på nepali så gæt hvor jeg kigger hen når nogen siger ‘der oppe.’ Et andet mere risikabelt sammenfald er at ordene for ‘slem’ og ‘ondsindet’ er de samme to ord, men med modsat betydning på hvert sprog. Jeg skal passe på hvad jeg siger hvis jeg får lyst til at skælde ud. Selvom jeg savner at kunne føre meningsfulde samtaler med mine naboer, er jeg rigtig taknemmelig for det forspring jeg har i og med at sprogene trods alt ligner og på arbejdet er alt på engelsk. 

For mig var det en milepæl at have besøg af to kollegaer og deres familier fredag efter påske. Jeg har været på flere besøg og også selv haft vesterlændinge på besøg, men disse var mine første nationale gæster. De havde ønsket dansk mad, men belært af erfaring i Bangladesh, havde jeg også kogt ris, kød og grøntsager. Jeg havde bagt rugbrød, lavet leverpostej og købe spegepølse, bacon, champignon og forskellige andre deciderede danske pålæg. (Jeg tænkte overhovedet ikke på ost før gæsterne allerede var der og det var for sent.) Det var godt at der også var ris, men kun fordi alle fadene med dansk mad blev skrabet rene. Leverpostej med bacon og champignon er også en vinder her. For at følge alle kulturelle normer havde jeg også en lille alkoholisk drik. Blandt Nevarerne, et af de store folkeslag i Nepal (og der er mange forskellige), skal der, hvis gæstfriheden skal tages til troende, serveres i hvert fald en lille alkoholisk drik. Det havde jeg dog ikke behøvet bekymre mig om, for ham for hvem jeg havde det klar, kørte selv, og her er promillegrænsen et meget rundt 0.00 så han drak slet ikke. 

I sidste uge var jeg en tur i Siraha for at se noget af det arbejde vi er med til i lokale nepalesiske skoler. Siraha ligger i Tarai - på sletten og det slog mig hvor meget det lignede Bangladesh når jeg kiggede sydover, væk fra bjergene. Vi besøgte fire skoler og inde i klasselokalerne lignede mange ting også de begalske forhold. KISC EQUIP er vores skoleudviklingsafdeling, den nepalesiske regering kræver at vi bruger 10% af vores budget på skoleudvikling. Vi har flere forskellige tiltag. 

Et af dem handler om for omkring fem hundrede kroner at give hvert klasselokale på en skole et ‘bibliotek’. De fleste skoler har ikke andre bøger end lærebøgerne, og de fleste børn læser aldrig andet. Vore biblioteker bliver brugt flittigt og med dette tiltag kan en hel skole fuld af elever ikke blot lære at læse, men få tændt lysten til fortsat at læse. Jeg tror det er svært at overdrive potentialet i denne ide.

Et andet tiltag der ligner er kompakte fysik, kemi og biologi set. For forholdsvis små penge, kan de give lærere mulighed for at lave forsøg og give eleverne mulighed for at lære at undersøge og at afprøve ideer og teorier i praksis. 

Begge disse tiltag følges op med kurser hvor lærerne kan udveksle ideer til hvordan disse ressourcer kan bruges.

En stor forskel mellem LAMB og KISC er antallet af ferieuger. Da jeg spurgte hvor mange fridage jeg kunne tage i løbet af børnenes tre uger lange juleferie, grinede mine kollegaer for svaret var ‘alle sammen.’ Jeg har købt en billet til Danmark d. 9. juni (sidste skoledag er d. 5.) og vi begynder igen d. 6. august og jeg rejser tilbage sidst i juli. Jeg håber at se rigtig mange af jer når jeg er i Danmark. 

Endnu engang tak for jeres forbøn og støtte, 

Christian Vestergaard

Kathmandu International Study Centre

Nepal