Formanden har ordet

Formanden har ordet

Formanden har ordet

# Nyheder

Formanden har ordet

Det nyvalgte menighedsråd har nu været i gang med sit arbejde i cirka 3 måneder. Vi har brugt en del tid på at få besat diverse udvalg og på at få ansat hele 3 nye medarbejdere. Vi er ret sikre på, at vi med den nye personalegruppe vil have et rigtig godt team til at fortsat at sikre en velfungerende kirke.

Vi har også i menighedsrådet valgt at ændre vores praksis for indsamlinger til gudstjenesterne. Hidtil har vi haft indsamling til nogle få, større projekter, og så i øvrigt samlet ind til en lang række organisationer og foreninger. Vi har besluttet at gøre dette anderledes fremover. Vi vælger at have nogle færre og mere fokuserede indsamlingsprojekter. Blandt andet har vi valgt at samle ind til flere af de diakonale arbejder, der har til huse i sognet – herunder Kirkens Korshær, Café Paraplyen og Café Exit. Den samlede indsamlingsliste fremgår af kirkens hjemmeside.

Et nyt indsamlingsprojekt vil være at støtte Indre Missions tværkulturelle arbejde – konkret i forhold til en indsats rettet mod gruppen af somaliere i vores land. I Danmark bor der ca. 21.000 personer med somalisk baggrund, flest i de større byer.

Somalierne er en af de grupper, som befinder sig længst fra dansk kultur, og integrationen er udfordret. Det gælder også kirkeligt. Flertallet er stort set ikke eksponeret for evangeliet, og vi kender kun til ca. 10 kristne somaliere i Danmark!

For at flere somaliere kan få kendskab til kirke og kristendom, har Indre Missions Tværkulturelle Arbejde på opfordring af Folkekirkens Migrantsamarbejde etableret et samarbejde med Kingos Kirke i København, Christians­kirken i Aarhus og Sankt Hans Kirke i Odense om mission målrettet somaliere i disse tre byer. Via korte videoer på sociale medier ønsker vi at komme i dialog med søgende personer fra det somaliske miljø. Dem, der gerne vil deltage i et kristendomskursus eller få dåbsundervisning, henviser vi til en af de tre kirker.

Det er en sårbar gruppe, som vi sætter fokus på, og der er desværre eksempler på trusler og social kontrol. Der vil måske også komme negative reaktioner på vores onlinemission, men vi synes, det er vigtigt med en målrettet indsats. I vores nabolande og i resten af Europa er der organisationer og veletablerede netværk af kristne somaliere, som vi kan henvise til, hvis vi får kontakt til somaliere her i Danmark.

Vi vil løbende orientere om udviklingen i arbejdet i forbindelse med indsamlingen i kirken.

Sven Madsen, formand for menighedsrådet.

 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

  Sankt Hans Kirke   ·   Sankt Hans Plads 1, 5000 Odense C - CVR. nr. 5857 8916
      Telefon: 91 17 43 88       Mail: sankthans.sognodense@km.dk